Bliv “En tjekket familie” v. familietjek

Et alternativ til familieterapi

Alle familier er forskellige og der findes ikke en opskrift på at være en perfekte familie.

I alle familier opstår der problemer og konflikter, som bunder i de samme grundvilkår for menneskeligt samvær.

I dag er rollerne ikke fastlagt på forhånd, og det er derfor op tid den enkelte familie at afgøre, hvordan de ønsker at være en familie.

Livsomstændigheder som for eksempel dødsfald, at børnene flytter hjemmefra, karriereskifte, pensionering, kan indebære at man kommer i kontakt med mere sårbare sider i sit liv. Dette er en invitation til at mærke efter, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt i det liv man vælger at leve.

Inden de ydre omstændigheder tvinger os til det, er det en god idé at standse op i hverdagens rutiner. For at tjekke om du selv og den øvrige familie trives, som sig selv og ikke mindst i forhold til hinanden.

I et familietjek er det netop opgaven at familien gør status over den enkeltes trivsel med fokus på familielivet.

  • Hvordan er det at være dig sammen med de andre for tiden?
  • Hvad er du glad for og hvad kan du ikke lide?
  • Er der noget du kunne tænke dig anderledes i forhold til din ægtefælle/børn/mor/far/søskende/stedmor/halvsøskende eller andre?

Alle områder at familielivet er relevante

  • Praktiske forhold
  • Aktiviteter
  • Følelsesmæssige forhold
  • Relationelle forhold

Mange forældre er i tvivl og prøver at skåne børnene for, at høre om forældrenes frustrationer, som umiddelbart ikke har noget med børnene at gøre. Men vi ved at alle i familien mærker, når en forælder ikke trives på sit arbejde og det er derfor vigtigt at det bliver italesat og snakket om hvordan det påvirker relationen til de andre  i familien.

Hej med dig 👋
det er dejligt at møde dig.

TIlmeld dig for at modtage inspirerende indhold til din indbakke.

Jeg spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.