Familieterapi -Få det familieliv du går og drømmer om-

  • At være sig selv –sammen. Balancen mellem integritet (sig selv) og samarbejde (de andre)
  • Når vi lever i en familie bliver dit problem til vores fælles problem
  • Alle i familien har betydning for den videre udvikling
Familiemaleri

Vi mennesker har brug for andre at spejle os i samt føle os mødt af dem vi holder af. Men i en familie vil der være svære tider, hvor vi ikke kan nå ind til hinande. Vi ser kun den andens/de andres “negative” sider og har svær ved at se vores egne.

Kan vi realisere os selv og bevare vores integritet, kan vi også naturligt udtrykke vores følelser og impulser hjemme i familien. Hvis vi ikke kan det, opstår der familieproblemer. Det vil altså sige, at når én i familien ikke trives, kan hele familien mærker det. Derfor kan vi sige, at hele familien ikke trives.

Det sunde menneske og den sunde familie er altid i udvikling og forandring uanset, hvad den møder på sin vej. Når en sund familie rammes af en krise, håndteres det ved at dele sine problemer med hinanden. Ansvaret bliver altså ikke placeret på et enkelt medlem, men takles gerne i fællesskab.

Når en familie har problemer og ikke kan takle en krise, søger familiemedlemmerne tryghed og tør ikke at tabe ansigt over for hinanden. Eller løbe nogen risiko for at blive følelsesmæssigt ramt. Følelser er blevet farlige og det er utrygt at bevæge sig frit. Særligt vores børn kæmper med at tilpasse sig, så de stadig har forældre som vil passe på dem. Børn er afhængige af deres nærmeste tilknytning (mor og far) og vil gerne samarbejde med deres forældre. Enten ved at være “retvendte” eller “vrangvendte” i deres adfærd.

Hvorfor familieterapi?

Hvis vi ikke taler om vores følelser og impulser, bliver livet mekanisk og glædelsløst. Det betyder at familiemedlemmerne kun føler meget lidt. Deres samtaler handler mere og mere om ligegyldigheder og formaliteter som bevæger sig på “overfladen”. Dette er for at beskytte sig mod selve livet. Individet trækker sig følelsesmæssigt og problemerne i familien vokser og virker uløselige. Her kommer familieterapi til at have en afgørende betydning for familiens udvikling og trivsel.

Læs om oplevelsesorienteret terapi via dette link:

https://www.lindabundgaard.dk/her-og-nu-oplevelsesorienteret/

Jeg kender Linda fra vores studie som familieterapeuter. Vi var i arbejdsgruppe sammen, og vi kender derfor hinanden på godt og ondt. Linda er en kærlig, omsorgsfuld og meget empatisk person, som vil sine medmennesker det bedste. Linda er reflekterende og har begge ben solidt plantet i den danske muld. Linda er lyttende og forstående og har samtidig modet til at formidle iagttagelser, der kan være svære at modtage, på en nænsom og fordøjelig måde. Jeg vil til hver en tid anbefale Linda, og som familie, vil I være i kyndige hænder hos Linda.

Jeanette Kristensen. Familiebehandler

Hej med dig 👋
det er dejligt at møde dig.

TIlmeld dig for at modtage inspirerende indhold til din indbakke.

Jeg spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.