Logo

Nænsomhed til dig selv -meget vigtigt

Ordet nænsomhed kom til mig en dag, hvor jeg sad i en stille stund. Nænsomhed? Hvad betyder det egentlig? Jeg slog det op og læste om det hist og pist og smagte lidt på beskrivelserne. Jeg ville finde ind til, hvad der klingede mest ind hos mig.

For mig betyder nænsomhed noget med at være god ved sig selv og andre og ikke presse på for at fremtvinge et bestemt resultet. Noget med af træde forsigtigt og varsomt og tager sig god tid.

Nænsomhed er for mig også at give sig god tid til at lytte og finde svaret og fornemme, hvad du egentlig føler er det rigtige at gøre i en given situation. Lytte til din egen (indre) stemme som vil fortælle dig noget og blive opmærksom på det du oftest allerede ved.

For mig er det også nænsomt at give plads til at udfolde sig i eget tempo. Ikke at forhaste en personlig udvikling, men simpelthen tage det med ro og ikke lade sig presse af hverken sig selv eller andre. Lad tempoet blive bestemt at din mavefornemmelse og intuition.

At gå små skridt er ofte bedre end at tage de store syv-mile-skridt, hvor vi glemmer at have os selv med. Tag det helt roligt, så kommer det hen ad vejen.

`At sove på det´ bruger jeg ofte for måske at blive klogere over natten. Klogere på om det jeg tænkte i går også er det bedste at gøre i dag.

Langsommelighed er for mig, at være nænsom i nuet. At gøre dine opgaver for dagen langsomt og roligt er nænsomhed for dig selv, så stressen ikke tager styringen.

Gid nænsomhed kan gøre noget godt for dig og håber denne lille tekst kan give dig refleksioner på om du er nænsom overfor dig selv. Og andre.

Kærligste hilsner Linda Bundgaard

Hej med dig 👋
det er dejligt at møde dig.

TIlmeld dig for at modtage inspirerende indhold til din indbakke.

Jeg spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.